1969 —  Sexmessen i KB Hallen er veloverstået og Brødrene Theander kan se frem til et overskud på omkring 500.000  kroner. De begyndte at sælge engelske 8 mm pornofilm i 1967 og i 1968 begyndte de selv at lave film hjemme i kælderen  Rodosvej nr. 13 på Amager. Porno var dog stadig forbudt, men efter den store politirazzia i januar 1967 begyndte politiet at se lidt mere afslappet på det, og alle forventede jo også,  når der forelå en rapport fra den nedsatte kommission  ville paragraf 234 blive ophævet – det skete i sommeren 1969.

Producenterne var dog pligtige til at aflevere et eksemplar af nye blade på station 4.

Nu kunne man sætte fuld turbo på produktion af film og blade. De to brødre delte opgaverne mellem sig – Peter Theander blev direktør for salg og administration med kontor i en stor villa på Kastrupvej 124.

Jens Theander blev direktør for det nyoprettet firma Candy Film. En del af overskuddet fra messen blev brugt til at investere i et filmstudie og der blev brugt omkring 100.000 kr til indkøb af 16 mm udstyr og foto samt indretning af studie med alle de nødvendige faciliteter som sminkerum – bad og kostume og proplager.

Studiet blev indrettet i Ny Adelgade lidt tilbagetrukket inde i en gård og her kom der hurtigt fuld fart på produktionen med film og blade som blev eksporteret til store dele af verden.

Læsere af Ekstrabladet blev hurtigt bekendt med Candy,s annoncer efter pornomodeller (medmindre man sprang de frække sider over) den kørte i årevis med samme friske tekst:

Friske piger – unge og gamle -tykke og tynde – piger med bryster så store som rygsække tilbydes job som model.

Henvendelse

Candy Film

Jens Theander

Ny Adelgade 3A

København K

Jens Theander var meget åben og ligetil og med jævne mellemrum var han både på TV og i aviser for at fortælle om livet som pornoproducent. Han var tidligt klar over, at Danmark var et for lille marked til at der kunne tjenes gode penge på porno og Rodox  koncentrerede  sig derfor mest om at få gang i eksporten.

Foruden egenproduktion udgav man også indkøbte udenlandske rettigheder. Blandt de mest succesrige udenlandske film var film med amerikaneren John Holmes.

Candy gjorde John Holmes kendt i hele Europa og i 1976 inviterede man ham til København for at optage en række film med ham i Candy Studiet. På dette tidspunkt var Candy Film flyttet til bedre lokaler i Baldersgade nr. 6 på Nørrebro.

I 1975 flytter Peter Theander ind i en stor bygning på Strandlodsvej, hvor man kan samle alt under samme tag (undtagen filmproduktion). På dette tidspunkt er Rodox helt sikkert Europas største pornografiske virksomhed – måske endda verdens største. Det kan være svært at måle.

Filmproduktionen kører på skinner indtil 1983, da smalfilmen begynder at blive erstattet af VHS videobåndet. De sidste 6 titler udkommer i 1983 både på 8 mm og VHS.

Hele Candy,s produktion var blevet optaget uden lyd, men efterfølgende dubbet med lyd på engelsk og tysk.

Nu kommer der nogle udfordringer med VHS som kan optages med direkte lyd og der dur dansk jo ikke rigtig til eksportmarkedet. Tiden har desuden ændret sig – de friske 70,er piger er nu forsvundet og 80,ernes piger er ikke så meget til frække film. det bliver uhyre vanskeligt for Candy at skaffe modeller nok til at have en større produktion kørende.

Brødrene Theander bliver enige om, at det er tid til at lukke Candy Film og Jens Theander trækker sig ud af Rodox. Peter Theander fortsætter med at udgive nye blade med indkøbte udenlandske fotos og genudgivelse af de gamle danske serier samt 8 mm film på VHS

1969 film Candy - Badefacilitet Candy Model candy studios 1 Candy Studios 2 Første katalog 1969 jens og peter_1968 Jens Theander1968 Ny Adelgade Rodosvej 13

 

 

 

 

.