I 1960 overtager forfatteren og filmhistorikeren Ove Brusendorff Carlton biografen på Vesterbrogade i København.

Biografen bliver kendt for sine fine franske kunstfilm fra den nye bølge i Frankrig. Det betyder at han får en speciel Bodil for det høje kunstneriske niveau i 1968. Det er altså en biograf som henvender sig til en speciel gruppe biografgængere – de fleste mennesker vil nok finde filmene temmelig kedelige.

I 1971 lægger han dog stilen helt om – nu er det erotiske film han satser på. Han påstår at han på dette tidspunkt stort set kun få disse frække film tilbudt. Det skal nok tages med et gran salt. Når man kigger på hans forfatterskab så har erotikken fyldt ret meget og han fortæller indgående og præcist om de franske pornofilm der blev produceret i 40 og 50,erne – han kan rigtig godt lide filmene fra en mand som kalder sig C.B. de Mezig. jeg har også hans film i min samling og man må sige at det er professionelle film. Brusendorff synes det er synd at hans film ikke kommer ud til et større publikum – det kan jo ikke lade sig gøre, da det er forbudte og meget frække pornofilm.

Nu er pornofilm legale og Carlton bliver til en pornobiograf. Han får dog en svær start – den første film han sætter op er Niels Vest “hvem gør det  med hvem” en uredigeret dokumentar om optagelsen af en pornofilm. Den holder kun tre dage så må han tage den af plakaten. Næste forsøg er den tyske “Ich bin ein groupie” – den har den kønne Ingrid Steeger i hovedrollen, men scenerne er lidt bløde – folk vil se tissemænd og tissekoner så den er en betinget succes.

Han lover at nu bliver det rigtig godt. Han arbejder sammen med Ole Ege om at puste nogle af Ege,s bedste 8 mm film op til 35 mm film. Ege er en dygtig fotograf så hans 16 mm master kan blæses op til flotte biograffilm.

I juli 1971 får filmen “pornografi” premiere og den bliver en stor succes.

Det kan være en blandet fornøjelse at se film i de mange 8 mm biografer – det lille format kan ofte ikke klare at blive vist på et relativt stort lærred – operatørerne har ikke rigtig forstand på at håndtere udstyret – rense filmkanalen osv.

I Carlton står filmene knivskarpt og  mange franske pornofilm får de kommende år premiere hos ham. Det er professionelt produceret biograffilm med flotte modeller – det kan man også mærke i salen. Det er ikke ualmindeligt af se og høre nogle publikummer sidde og “spille den af” til de flotte film. Det tager man altså ikke rigtig nogen notits af – vi er jo i 70,erne hvor alting er tilladt.