I 1970 kommer den amerikanske filminstruktør John Lamb  til København for at instruere en dokumentarfilm om danske kvinders frie syn på porno og sex

Legaliseringen af pornoen og de danske kvinders frie syn på sex havde vakt stor opmærksomhed i USA og nu ville de amerikanske kvinder også have lov til at udfolde deres seksualitet.

Nu skulle det være slut med 2000 års undertrykkelse af sex, hvor kristendommen havde været den store synder. I Danmark er vi jo også religiøse, men dog ikke så meget at det gør noget.

Kvindernes seksuelle frigørelse tager rigtig fat i midten af 60,erne, hvor bl.a Siw Holm skriver en bog om et frit sexliv.

Kvinders orgasme begynder at blive debatteret – Mette Ejlersen skriver om klitoris orgasme og påstår at skedeorgasme slet ikke findes. Det er dog ikke alle som er enig i dette.

På TV dukker midaldrende kvinder op og fortæller at de aldrig har prøvet at få orgasme – og nu skal der laves om det.

Nogle er lidt misundelige på mændene fordi kvinderne kun har en lille knop, medens manden har en stor banan og det betyder at han nemt kan få udløsning.

I en lind strøm dukker der sexbøger op og i biografen er sex også ved at være et stort tema. Gabriel Axel producerer filmen “Det kære legetøj” som er en fransk dildo fra 1840,erne. Filmen går ind for at gøre pornoen fri og den eneste film fra hans filmselskab som indtjener gode penge. Sex har publikums interesse.

John Lamb samler et dansk filmhold for at lave et portræt at det lille hyggelige rare land, hvor befolkningen foruden fri sex også har en af de højeste levestandarder i verden.

Interviewer er Ole Lassen som starter med at interviewe den 18 årige Karen. Hun bliver spurgt om hendes syn på sex før ægteskab. Det er helt naturligt for hende og hendes veninder at dyrke sex inden ægteskabet – hun har kun det problem, at skulle man blive gravid i utide, så har Danmark ikke fri abort og mange må rejse til Polen for at få foretaget abort.

Den samme holdning har Miss Danmark 1970 – hun er 21 år ugift men har et aktivt sexliv.

En af de danske pornofilmpionerer Freddy Weiss bliver interviewet omkring pornofilm – han fortæller at han elsker porno og pornoen er helt nødvendig.

Ekstrablads journalist Lizzie Bundgaard bliver interviewet omkring lærebøger omkring sex for de unge – bøgerne indeholder masser af billeder som ikke engang voksne amerikanere må kigge på.

I 1971 bliver pornoen fri i store dele af USA – Danmark spillede en stor rolle i den legalisering.1970-1 1970-2 1970-3 1970-4 1970-5 1970-6 1970-7 1970-8 1970-9_pe 1970-10 1970-11 1970-12