Dansk pornos bedste ven har utvivlsomt været Ekstra Bladet. Op igennem 60erne kæmpede de for fri porno og accepterede annoncer fra pornoproducenterne som det eneste dagblad.

I juli 69 da pornoen blev fri eksploderede annoncerne i EB og både pornobruger og pornohandler tjekkede de sidste sider i bladet for at være opdateret på sidste nyt fra pornofronten.

Hvis ikke EB havde tilladt annoncer for pornojobs så havde dansk porno ikke fået den store udbredelse. Man kunne sætte annonce i pornobladene, men da det var piger som man søgte gav disse annoncer aldrig noget – fordi piger ikke købte pornoblade.

Det var dog ikke alle som synes at det var en god ide med fri porno – en gruppe unge kristne gik til kamp mod pornoen. De klæbede plakater op på alle pornoforretninger med sloganet fjern pornopesten. Folkekirkens præster brød sig ikke om de unges aktioner, men det varede  da også kun kort tid så havde man indset at slaget var tabt.

Justitsminister Thestrup havde på et tidligt tidspunkt besluttet sig for at afskaffe paragraf 234  også inden kommisionen havde afleveret rapporten – han mente ikke at det var statens opgave at blande sig i folks privatliv.

Det hang måske sammen med at han var gammel modstands mand og havde under besættelsen kæmpet mod censur og undertrykkelse fra besættelsesmagten.

Der var i det hele taget bred enighed om at den paragraf skulle slettes fra straffeloven. Den konservative Lis Møller (Per Stig,s mor) udtrykte det meget præcist, da hun udtalte han hun gerne ville unde en mand den fornøjelse at kigge på damer, hvis det var noget, som han havde interesse for.

Politiet var også rigtig godt træt af at bekæmpe pornoen. Det sidste slag gjaldt kampen for at finde bogtrykkerne, da de illegale blade naturligvis ikke havde påtrykt noget bogtrykkernavn. Man vidste ikke at bladene slet ikke blev trykt i Danmark, men i Malmø og Helsingborg.

Man havde heller ikke overholdt kravet om at aflevere et nummer af nye magasiner på politistationen – det var en meget gammel lov, som blev indført fordi et magasin for over hundrede år siden havde skrevet noget grimt om grevinde Danner.

Politiet troede at deres problemer nu var blevet løst, da pornoen blev fri, men sådan skulle det ikke være.

Pornobutikkerne oprettede små pornobiografer i forbindelse med deres butik, men det måtte man ikke. Når man viste film krævede det en bevilling fra kulturministeriet. Det havde altså ikke noget at gøre med at det var pornofilm. Der skulle indhentes en bevilling uanset om filmen hed “sommer i Tyrol” eller “uden trusser i Tyrol”. Problemet blev løst i 1972, da man fik en ny biograflov som ikke krævede nogen bevilling – nu var det fri næring.

I forbindelse med Liveshows blev der i de fleste klubber serveret øl og spiritus – det krævede en spiritusbevilling og den var man fra myndighedernes side ikke særlig villig til at udstede til live show klubber – så kørte man bare uden bevilling og politiet fik meget travlt – indtil liveshows blev  forbudt i 1972.

Pornomændene var utrolig kreative, men de glemte altså lige at tjekke loven inden de satte projekterne i søen. En af de mere spektakulære indslag var “Sexskibet TABU som afgik fra nordre toldbod og på en 4 timers sejltur kunne man fornøje sig med frække damer – pornofilm og billig sprut. Det blev der også hurtigt sat en stopper for.

157_1000 Aug7-12 bvbt1577 bvmr1891 bvmr2004 bvmr2754 bvmr5059 bvmr5144 Dec22-32 nov1-71 sep27-18 venus film 1970