Danmarks Radio købte i 1974 en række pornofilm af en mand som hed Meyer. Det er jo ikke film som man kan vise på TV, men man har brugt enkelte ikke erotiske klip i diverse produktioner.

Filmene bliver betegnet som uhyre sjældne og det er pornofilm på filmruller også ved at være, da film som ikke bliver opbevaret under de rette betingelser vil gå til efter en relativ kort årrække.

Det sker jo meget ofte for gamle 9,5 og 16 mm film i privat eje – de ligger måske på et varmt loft eller en fugtig kælder og det er ikke særlig godt for disse film. Desuden bliver mange film smidt ud,når ejeren dør og derfor er film fra 50,erne og tilbage til 20,erne særdeles sjældne at finde i god stand.

Filmene i DR samlingen er ikke sjældne, men meget velkendte og eksistere i dag i digital form. Det er primært film produceret af et par af de mest velkendte franske pornografer som var kendt under navnene Bernard Nathan og Cecil B. de Mezig. Det er naturligvis ikke deres rigtige navne og man kender ikke deres rigtige  identitet.

Bernard Nathan blev født i Rumænien i 1886 som Nathan Tannenzaft og omkring år 1900 rejste han til Frankrig. Han var meget interesseret i film og startede beskedent som film operatør og endte med at eje det store franske filmselskab Pathe.

I 1941 går firmaet ikke særlig godt og han bliver anklaget for svindel, men under retssagen bliver han deporteret til Auschwitz, hvor han omkommer i 1942.

Efter krigen dukker der rygter op omkring at han også skulle have produceret pornofilm, da der eksisterer en række pornofilm produceret af Bernard Nathan.

For nogle år siden skrev den amerikanske universitets professor Joseph P. Slade en bog om Nathan og hans pornofilm – han skriver desuden at Nathan spillede en rolle i sine film.

Det er temmelig dårlig forskning fra Slade,s side, da det ikke har noget på sig.

I 20,erne og 30,erne bliver der produceret en række pornofilm af en mand som kalder sig Bernard Nathan – han sælger sine film via annoncer i to franske magasiner Paris Plaisir og La vie Parisienne. Det er jo ikke helt lovligt, men der sker ingenting. De to magasiner sælges også i udlandet så Nathan får sine film ud til en relativ stor kundegruppe.

Det er på den baggrund at rygtet opstår at Pathe direktøren har produceret porno. I Nathans pornofilm er der en model som godt kunne ligne Pathe direktøren, men altså kun ligne og Slade skriver altså noget sludder på grund af gætteværk.

I 1948 er de franske bordeller lukket og pornofilmen rykker ud fra deres normale biografer og ud i almindelig handel

De nyeste og bedste film produceres af en mand som kalder sig Cecil B. de Mezig – det er naturligvis en efterligning af navnet på Hollywoods mest berømte instruktør Cecil B de Mille.

De Mezigs film er af meget høj kvalitet og de må være produceret af en mand som til daglig beskæftiger sig med film – der er indhold som kræver adgang til film laboratorium. Den danske pornokender Ove Brusendorff kunne rigtig godt lide Mezigs film og bl.a Esprit de Familie som ligger i Danmarks Radios arkiv mente han var noget af det bedste porno han havde set.

Pornofilmen blev født i Frankrig omkring 1905 og indtil 16 mm filmen kom på markedet i 1923 havde Frankrig førertrøjen på, men den forholdsvis billige 16 mm film fik amerikanerne til at producere store mængder pornofilm og de har indtil nu produceret langt de fleste pornofilm titler.