Den 30. januar 1967 er København midt i den største snestorm i mands minde og det er hundekoldt. På politigården er man ved at gøre klar til en pornorazzia, som har været forberedt længe.

Den danske pornobranche er meget aktiv og spytter blade og film ud i lange baner. Man glemmer helt , at der er censur i Danmark og nu vil politiet give en stor advarsel.

København – Gentofte – Gladsaxe og Helsingør er udset til at være mål for razziaen. I alt står 50 politifolk klar til at gå i aktion. Der er sat 10 mand af til at klare yderområderne, medens 40 mand skal starte samtidig med at tømme butikkerne i København.

Politiet har lejet en række vognmænd til at transportere materialet til politigården. Pornoproducenterne og forhandlerne får et chok, da politifolk stormer butikkerne og tømmer dem for pornomateriale.

Politifolkene knokler i den hårde kulde og i dagens løb kan de se tilbage på en razzia , som har været den største i Danmarkshistorien. Der indsamles mere end 1 million magasiner og hertil kommer et ukendt antal dias og fotografier samt stripteasefilm.

Politifolkene har fået besked på, at se bort fra homo og lesbisk materiale som nu er det eneste man  har tilbage på hylderne. Forhandlerne er rystede og klager over, at de ikke kan få at vide, hvilket materiale som er lovligt og hvad  der er porno, som dermed er ulovligt. Politiet kan heller ikke svare på det. En politimand forklarer, at når man ser en kvinde med bunden i vejret og der er udsigt til det hele – så er det forbudt.

Producenterne får enorme tab – i nutidskroner har man indsamlet materiale for næsten 100 millioner kroner.

Leo Madsen – pornokongen med flest butikker undgår razziaen. Han har modtaget et tip – formentlig fra en betjent – om at en razzia var på vej og han havde derfor tømt sine lagre. Politiet blev mødt af tomme reoler i alle hans butikker.

Politiet er også utilfreds med, at man har en bruttoavance på 95% på et sexmagasin. For de fleste mennesker er det noget helt nyt, at de nu kan kigge på Lone -Else -og andre piger som onanerer eller sutter på en tissemand. Det vil man gerne betale for og producenterne skruer naturligvis så op på priserne.

Nyeste producent på markedet er to brødre Jens og Peter Theander. De har kun været på markedet tre måneder og undgår helt politiets opmærksomhed. De åbnede en butik i Studiestræde nr 17 og en postordre virksomhed på Rodosvej på Amager den 19 september 1966.

Det kunne ikke fortsætte på denne måde og folketinget besluttede senere i 1967 at fjerne censuren på bøgerne og i 1969 fjerne al censur.

hmpmovie002 hmpmovie004 hmpmovie005 hmpmovie006 hmpmovie007 hmpmovie008 hmpmovie009 hmpmovie010 original_146339241 original_146339251 original_146339261 original_146339441