Der har floreret rygter omkring sex film med Marilyn Monroe siden 50,erne. Hun havde selv hørt rygterne og lavet sjov med det. Hvorfor er rygterne omkring Joan Crawford meget mere saftige end dem om mig. (Crawford artikel følger senere)
Monroe havde lavet masser af nøgenshoots før hun blev berømt og nogle af dem endte på forsiden af første nummer af playboy i 1953. Hugh Heffner havde købt dem billigt, da hun på det tidspunkt var en helt ukendt nøgenmodel.
Disse nøgenbilleder var med til at gøre hende verdensberømt. I 1954 laver showpigen Arline Hunter et show som hun kalder Marilyn og indspiller samtidig en lille film som hedder “appleknockers and the coke”. Det er en softcore pornofilm.
Hunter har tydelig lighed med den rigtige Marilyn og igennem mange år tror mange at det vitterlig er den rigtige Monroe. Den bliver f.eks af og til tilbudt på ebay til en meget høj pris og solgt som en Marilyn Monroe film.
I 80,erne dukker en rigtig pornofilm op som hedder “the bluest Marilyn Monroe”. Her er der også en vis lighed med den rigtige Marilyn, men hun er dog noget mere kraftig end den ægte vare.
Filmen er en fransk pornofilm fra 50,erne og lavet på et tidspunkt da Marilyn Monroe var kendt, fordi modellen forsøger at ligne den rigtige Monroe.
For nogle år siden dukkede der et nyt rygte op, det gik på at en amerikansk forretningsmand havde købt en pornofilm med Marilyn Monroe for 1,5 millioner dollars. Han ville ikke vise noget fra filmen, men holde den helt privat. Det er naturligvis en røverhistorie.
I 2006 kommer der en 8 mm kopi til salg af ovennævnte “bluest” film i Buenos Aires. Den skal sælges for en million dollar. Sælgeren er en spanier ved navn Mikel Barsa som påstår at filmen er optaget før hun blev berømt og derefter kom på slankekur og skønhedskirurgi.
Det er naturligvis det rene vrøvl og der kom da heller ikke nogen bud på filmen.
Det er desværre lidt ærgerligt, men vi må konstatere at Marilyn Monroe aldrig har lavet porno.